Kold- eller varmgalvanisering: forskelle og hvornår du skal bruge hvad
At galvanisere er at beskytte stål med zink. Zink korroderer meget langsommere end stål og ofrer sig, hvis der opstår en pore eller ridse, så stålet ikke ruster. Den beskyttelse kan opnås på to meget forskellige måder: ved at dyppe emnet i smeltet zink eller ved at påføre en zinkrig belægning, som var det maling.
Varmgalvanisering
Emnet renses kemisk og dyppes i et bad af smeltet zink ved ca. 450 °C. Zinken reagerer med stålet og danner zink-jern-legeringslag, der er metallurgisk bundet til stålet, med et yderste lag af ren zink. Referencestandarden i Europa er ISO 1461.
Fordele: meget slag- og slidstærk belægning, ensartet tykkelse og lang holdbarhed.
Begrænsninger: emnet skal på galvaniseringsværket, størrelsen begrænses af badet, det kan ikke udføres på stedet, og ethvert senere snit, borehul eller svejsning står ubeskyttet.
Koldgalvanisering
Det er en belægning med meget høj andel zinkstøv, der påføres med pensel, rulle, sprøjte eller spray. For at beskytte som varmgalvanisering skal zinken have elektrisk kontakt med stålet og mellem partiklerne: derfor er zinkindholdet i tørfilmen så vigtigt. GALVANOL har minimum 96 %.
Fordele: påføres på stedet eller i værkstedet, uden størrelsesbegrænsning, på allerede monterede konstruktioner og ved vedligeholdelse. Giver aktiv katodisk beskyttelse og barrierebeskyttelse.
Begrænsninger: kræver god overfladeforbehandling og kontrol af tørfilmstykkelsen; mod kraftige slag er den mindre modstandsdygtig end varmgalvanisering.
Hvornår skal du bruge hvad?
Nyt emne, der kan være i badet og ikke skal ændres: varmgalvanisering.
Reparation af varmgalvanisering beskadiget af slag, snit, borehuller eller svejsning: koldgalvanisering efter ISO 1461 og ASTM A780.
Store eller allerede monterede konstruktioner (haller, solcelleparker, broer, tårne): koldgalvanisering på stedet.
Vedligeholdelse af ældet eller rustent galvaniseret stål: koldgalvanisering efter overfladeforbehandling.
Svejsesamlinger udført på stedet i galvaniserede elementer: koldgalvanisering over den rensede svejsning.
De to systemer konkurrerer ikke – de supplerer hinanden. I et veludført projekt er det normalt at varmgalvanisere det, der kan varmgalvaniseres, og beskytte alt, der skæres, svejses eller beskadiges bagefter, med koldgalvanisering.
Hurtig sammenligning
Påføring: GALVANOL med pensel, rulle, sprøjte eller spray, i værksted eller på stedet; varmgalvanisering ved dypning i smeltet zink (ca. 450 °C) på et værk.
Emnestørrelse: kold uden begrænsning; varm begrænset af badets størrelse.
Svejsninger og borehuller på stedet: kold behandles de med det samme; varm skal de repareres bagefter.
Varmedeformation: kold ingen; varm mulig i tynde plader.
Tykkelse: kold ca. 40 µm pr. lag og 2–3 lag (maks. 200 µm); varm afhængigt af godstykkelse (ISO 1461).
Kræves CE-mærkning?
I EU er CE-mærkning kun obligatorisk for byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard eller en europæisk teknisk vurdering (forordning (EU) 305/2011). Rustbeskyttende malinger til stål har ingen harmoniseret standard og behøver det derfor ikke. Undtagelsen er armeringsbeskyttelse ved betonreparation, reguleret af den harmoniserede standard EN 1504-7.
I tvivl om, hvilket system dit projekt kræver? Skriv til os på info@galvanol.eu eller se de tekniske datablade på Produkter.



Kommentarer